GÅ PÅ OPDAGELSE I KALUNDBORG SYMBIOSE

Kalundborg Symbiose er et partnerskab mellem tolv offentlige og private virksomheder i Kalundborg. Desuden arbejder vi tæt sammen med projekt Biopro.
Sammen har vi siden 1972 udviklet verden første industrisymbiose med en cirkulær tilgang til produktion.
Hovedprincippet er, at en reststrøm i en virksomhed bliver til en ressource i en anden, til gavn både for miljøet og økonomien. I et lokalt partnerskab kan vi dele og genbruge ressourcer, og på den måde både opnå besparelser og minimere affaldsmængden.

Symbiosen skaber vækst i lokalsamfundet og understøtter den grønne omstilling.

Klik på et nummer eller navn for at læse om hver symbiose-strøm eller virksomhed

GYPROC

Gyproc er en del af Saint-Gobain koncernen, der er global markedsleder indenfor løsninger til letbyggeri. I Kalundborg producerer Gyproc gipsplader og udnytter den gips, der er et restprodukt fra Ørsted. Når Ørsted renser røgen for svovl, omdannes kalksten til industrigips. Men i stedet for at deponere gipsen som affald sælges gipsen til Gyproc, hvor den indgår som råmateriale i produktionen af gipsplader og er med til at sikre, at 85 procent af materialet i Gyproc’s produkter i dag er genbrug. På den måde giver Kalundborg Symbiosen Gyproc adgang til lokale råvarer af en høj kvalitet og til en konkurrencedygtig pris.

Gyproc udvikler innovative, markedsledende og bæredygtige løsninger, med fokus på voksende krav til energirigtigt og miljøvenligt byggeri. Mange vægge og lofter i Danmark og resten af verden er beklædt med gipsplader, der kommer fra Gyproc, og en del af gipsen er altså et restprodukt, som i stedet er blevet en råvare hos Gyproc i Kalundborg, hvor der er cirka 145 arbejdspladser.
Læs mere om Gyproc her

ARGO

Argo behandler affald for virksomheder i Kalundborg Symbiosen – og for virksomheder og borgere i ni sjællandske kommuner. Argo er et interessentejet affaldsselskab og har i alt 125 ansatte, heraf 13 i Kalundborg, hvor Argo driver genbrugspladser for Kalundborg Kommune. Her sorteres affaldet i fraktioner, og genanvendes i så høj grad som muligt. Restaffaldet energiudnyttes til el- og varmeproduktion.
Læs mere om argo her

TISSØ

Tissø forsyner Kalundborg Symbiosen med overfladevand til køling og produktionsformål. Det sker gennem en 12 kilometer lang rørledning, som i 1961 blev etableret i et offentlig-privat samarbejde mellem raffinaderiet og Kalundborg Kommune. Det blev startskuddet til det succesfulde symbiosesamarbejde, der nu har eksisteret i Ka-lundborg i over 50 år.

Tissø er med sit areal på 12,3 km2 Danmarks fjerdestørste sø. Her lå Nordeuropas største bebyggelser i vikingeti-den, og stedet var et handelscenter med internationale kontakter.

Et sagn siger, at hvis man midsommeraften drikker af søens vand, så sker der ikke noget ondt det år. Om sagnet stadig gælder er uvist, men de virksomheder, der bruger af vandet, har bestemt ikke været uheldige. Både mid-sommerdag og resten af året indvinder Kalundborg Forsyning overfladevandet til køling og leverer også en renset version i drikkevandskvalitet, som indgår i Novozymes’ enzym-produktion.

EQUINOR

Equinor Refining Denmark er Danmarks største raffinaderi og det eneste i Europa, hvor restproduktet svovl fra afsvovlingsanlægget konverteres til flydende og højeffektiv gødning.

Kalundborg Symbiosen giver Equinor Refining Denmark god adgang til procesdamp, bionaturgas, køle- og overfladevand og forskellige andre typer specialvand. Kalundborg Symbiosen er med til at effektivisere driften af raffinaderiet, hvor 340 medarbejdere producerer noget af verdens reneste benzin og diesel, der stort set er helt fri for svovl.
Læs mere om Equinor her

ØRSTED

Ørsted ejer Asnæsværket i Kalundborg, der producerer grøn damp, elektricitet og varme. Dampen leveres til partnere i Kalundborg Symbiose, og i selve anlægget bruges dampen til at drive en turbine, som ved hjælp af en generatorer producerer elektricitet til elnettet.

Den resterende varme fra produktionen bruges som fjernvarme til husholdninger og virksomheder i Kalundborg By. Ørsted har også et tæt samarbejde med Equinor om udveksling af specielle vandfraktioner, og udnyttelse af overfladevand og resterende energi. På den måde reduceres udvindingen og brugen af drikkevand af grund- eller overfladevandet fra Tissø, da regnvandet er meget velegnet til produktionsformålet.

Ørsted spiller en central rolle i Kalundborg Symbiose, den ny opførte biomassefyrede ASV6 blok er et vigtigt led i den grønne omstilling fra kul til 100% biomasse.Læs mere om Ørsted her

KALUNDBORG FORSYNING

Kalundborg Forsyning indvinder og leverer overfladevand og renset overfladevand til virksomheder i Kalundborg Symbiosen. Kalundborg Forsyning har også et af Nordeuropas største og mest avancerede rensningsanlæg, der benytter ozon (O3) til at omdanne svært nedbrydelige organiske forbindelser. Kalundborg Forsyning renser spildevand for både industrien, virksomheder og husstande i Kalundborg Kommune, ligesom Kalundborg Forsyning leverer drikkevand og distribuerer fjernvarme til virksomheder og husstande i Kalundborg by.

Kalundborg Forsyning har 70 ansatte og spiller en central rolle for udnyttelsen af vandbårne ressourcer i Kalund-borg Symbiosen og er med i flere nye projekter. Eksempelvis arbejder Kalundborg Forsyning på at udnytte rest-varmen i proces- og spildevand fra Novozymes og Novo Nordisk, der altid er omkring 20 grader varmt. Den restvarme kan udnyttes i fjernvarmen ved hjælp af varmepumper.
Læs mere om Kalundborg Forsyning her

NOVO NORDISK

Vi arbejder sammen om nye projekter